Kødet bæres ud ved fjorden.
Moskusoksen nedlagt, milevidt fra alt, et lys der aldrig falmede — og de fire timers slæb, der gjorde en gruppe til et broderskab.
Tyren stod to fjorde nord for lejren, da vi fandt ham, og i Vestgrønland betyder det, at han var en bådtur, en elvkrydsning og en lang stigning væk. Ingen klagede. Du kommer ikke herop for at gå korte ture — du kommer, fordi der stadig er hvide pletter på landkortet.
De var fire, venner siden skoletiden i Odense, og det her var turen, de havde talt om i ti år. To moskusokselicenser tilsammen, et rensdyr til hver — og én regel, de havde givet sig selv på flyveturen derop: alt bæres sammen.
Vi kikkede flokken af fra kammen over den anden fjord det meste af formiddagen. Moskusokser bliver ikke skræmt på samme måde som hjorte — de slutter rækkerne, en mur af hornbasis og pels — så pürschen er en tålmodighedsprøve. Du vælger din tyr, venter på, at han træder fri, og du er aldrig mere end et uheldigt vindstød fra at starte forfra.
Han trådte fri tyve minutter over et. Ét skud, hundrede og fyrre meter, og tundraen blev stille på den måde, den kun bliver heroppe — ingen trafik til at fylde stilheden ud igen. Så begyndte arbejdet, og arbejdet er historien.
»Ved anden øl er der ingen, der husker skuddet. De husker slæbet.«
Rasmus — om at bære kødet ud
En voksen tyr er fire hundrede kilo dyr, og der kommer ingen bil. Vi flåede og parterede ham, hvor han lå, delte byrderne op og bar ham ud på skift — kød, kappe, hornbasis — ned ad stenuren og langs kysten til der, hvor jollen kunne komme ind. Fire timer. Her i september nægtede lyset høfligt at forsvinde.
Da den sidste byrde var lastet i båden, var de fire holdt op med at tale i hele sætninger. Det var bare skulderklap, delt vand og det helt særlige smil hos mænd, der er kommet tættere på noget ægte, end de har været i årevis. Det smil er produktet. Alt andet, vi laver, er indpakning.
Aftensmaden var hans rensdyr fra dag to, brunet på komfuret med intet andet end salt og smør og spist stående, fordi ingen ville vende ryggen til vandet. Vi talte om den næste tur, før den her var slut. Det er som regel sådan, man ved det.
Den næste historie.
